Sous Vide

Sous Vide – din garanti for perfekt tilberedning

Nyhed: Royal Sous Vide cirkulator

Med denne Royal Sous Vide cirkulator er du klar til at kaste dig ud i sous vide-kunsten, som giver en perfekt tilberedning af mange fødevarer. Sous vide er fransk og betyder “under vakuum”. Fødevarerne tilberedes under vakuum, ved konstant varme i et vandbad og i lang tid. Det giver en ensartet og god tilberedning af feks. billige kødudskæringer, som kan opnå næsten samme mørhed som, og mere smag end, de dyrere udskæringer.

Sous Vide Cirkulatoren giver dig mulighed for at tilberede mad som de gør på mange restauranter, men uden at skulle lave plads til et stort sous vide kar.
Det eneste du behøver for at komme i gang, er denne Royal Sous Vide Cirkulatoren og en stor gryde eller anden beholder der er stor nok til at rumme de fødevarer du vil tilberede, og at du har adgang til strøm.

Fødevarerne marineres eller krydres, og vakuumpakkes derefter i en fødevareegnet og varmetolerant pose – dette kan gøres med en vakuumpakker som suger luften ud og forsegler posen, eller ved at man lægger maden i en pose der kan lukkes igen, feks. zip-lås poser. Posen sænkes herefter ned i vand så åbningen er lige over vandoverfladen, hvilket gør at luften presses ud – posen lukkes derefter.
Kødstykker bør vakuumpakkes enkeltvist, eller det bør sikres at de ligger ved siden af hinanden i posen, så de ikke overlapper.

Du kan tilberede flere poser med vakuumpakkede fødevarer samtidig, forudsat at de skal tilberedes ved samme temperatur, og at der er tilstrækkeligt med plads i gryden.
De vakuumpakkede fødevarer lægges i gryden eller beholderen med vand, cirkulatoren sættes på kanten af gryden og fastgøres med den monterede klips, således at varmeelementet og cirkulationspropellen altid er under vand. Temperaturen indstilles på displayet, og cirkulatoren vil begynde at opvarme vandet til den indstillede temperatur. Cirkulationen gør at der opnås en konstant og ensartet temperatur i hele beholderen.

OBS: Hæld lunkent/varmt vand i gryden/beholderen, så cirkulatoren ikke skal opvarme helt koldt vand – så bliver den hurtigere klar.
Læg først fødevarerne i vandet når det har den ønskede temperatur, så man sikrer at fødevaren ikke står i længere tid ved temperaturer der kan fremkalde bakterievækst.
Tilberedningsmetoden sikrer at alle kødtyper bliver møre, og alle fødevarer bibeholder deres smag, form, mineraler og vitaminer.

Den ensartede temperatur på vandet gør at fødevaren (uanset om det er kød, fisk eller grøntsager) får samme temperatur og tilberedning hele vejen igennem. Man sikrer dermed at feks. en bøf får samme nuance og mørhed i hele kødstykket (uanset om man ønsker den rød eller rosa), i stedet for at den bliver grå og gennemstegt på ydersiden, og kun rød eller rosa i midten.
Det meste kød, fisk, fjerkræ, grøntsager, endda æg og nogle desserter kan tilberedes sous vide – med den nøjagtige temperatur bliver resultatet godt hver eneste gang.
Hvis du tilbereder kødstykker, kan du med fordel brune/grille kødet kort efter sous vide tilberedningen. Det giver kødet stegeskorpe og sikrer at kødet ikke ser gråt og kedeligt ud.

Kom igang med Sous Vide med en Royal Sous Vide Cirkulator